Udtalelser

“Til alle dem der har en datter eller søn eller selv spiller tennis på et eller andet niveau, men gerne vil lægge mere til, så skal I tage fat i min gamle ven Kenneth Jessen. Du eller I har ikke haft en træner som ham! Længere er den ikke! Han besidder de kvaliteter der skal til for at lægge til dit eller barns nuværende spilleniveau! Game on!”
Citat Uffe Kemnitz, tennisspiller siden 1975 (2018)

“Som træner for eliten har Kenneth lagt meget energi i arbejdet på banen. Kenneth er i stand til at tilrettelægge timerne bedst mulig for sine spillere. Kenneth engagerer sig altid 100% i timerne, og han har altid fokus på høj kvalitet og detaljeorienteret træning.
Jeg har kendt Kenneth personligt gennem de sidste 20 år og kan fortælle at Kenneth er livsglad, han er altid i godt humør, og han besidder en høj energi, som smitter af på omgivelserne.”
Citat John Larsen, Sportschef Birkerød Tennisklub (2017)

Tusind tak, for al den hjælp du har været gennem både Farum- og Birkerød-tiden! Du er i sandhed en fantastisk træner og et endnu bedre menneske/ven💯
Jeg håber, at du bliver ved med at gøre det, du elsker og med den samme livsglæde!
Igen, tak! -Celina”, Turneringsspiller u16 (2017)

“Kenneth´s enorme engagement og nærvær på banen har været enestående. Med godt humør og pædagogisk talent har han haft et fantastisk tag i den gruppe af unge spillere, hvor min søn træner. ”
Citat Far til u12 spiller Birkerød Tennisklub (2017)

“vores datter har været utrolig glad for at have dig som træner, og du har haft stor indflydelse på hendes udvikling og tilgang til tennis. Lige siden første gang du prøvede hende af, har vi alle været fascinerede af både din faglige dygtighed, din energiske tilgang til tennistræning og dit altid super gode humør.”
Citat mor til u12 spiller Birkerød Tennisklub (2017)

“Dit smittende engagement sammen med din uformelle, pædagogiske og glade tilgang til spillerne er guld værd og lige det der skal til for at holde motivationen hos dem ”
Citat mor til u14 spiller Birkerød Tennisklub (2017)

KJ er engageret og ser mange turneringskampe frivilligt.
– positiv energi på banen – god evne til at få folk til at lytte og samle folk. Man ved, at han er træneren. – god til at lytte – god til at coache – god til at afprøve nye ting til træning. KJ tror på det bedste i sine spillere.
Citat: Niels Leth Jargin, elitespiller (2017)

“Kenneth er en meget engageret træner, som arbejder meget energisk og målrettet på tennisbanen. Kenneth er god til at formidle sin store tennisviden til spillerne. Derudover inddrager Kenneth sin store erfaring som tennisspiller i træningen. Kenneth er god til, at differentiere sin undervisning, og har en stor indlevelse i den enkelte spillers personlige udvikling.”
Citat Søren Jakobsen, cheftræner Farum Tennisklub (2008-2012).

”En af Kenneths styrker som træner er, at han evner og har modet til , at tage udgangspunkt i den enkelte spillers personlighed.
”Citat Charlotte Gallina, turneringsspiller og coach (2013).

”Det var først da jeg fik træning af dig, at jeg virkelig rykkede !!!”
Citat Linnéa Fristam, elitespiller u14 (2013).

“Kenneth er en rigtig engageret træner, som altid kan få en i godt humør og få en til virkelig, at give alt, hvad man har i sig. Han er altid god til at snakke med en, og sætte sin tid af til en, hvis der er noget der går dig på.
Citat Benedikte Dissing, elitespiller u14 (2012).

”Du er utrolig pædagogisk og er altid glad, og hvis man er ked af det eller gerne vil snakke med dig om noget, så er du der altid for én. Udover dette har du altid styr på det tekniske og har en hel del erfaring, som du gerne vil lære fra dig. ”
Citat Christopher Søndergaard, holdspiller (2013).

”Jeg er gået rigtig meget frem efter at have fået træning af KJ, både spillemæssigt og mentalt. Han giver sig tid til at snakke med spilleren om mål og hvad man gerne vil med sin tennis. Han er også rigtig god til at motivere.”
Citat Ida Raaby, elitespiller u14 (2012).

“Jeg har aldrig haft det så sjovt, siden jeg startede med at få træning af KJ.
Citat Roza Uzunel, elitespiller u12 (2012).

 

 

Internationalt niveau i tilgangen til personlig udvikling og coaching af tennisspillere!